Personale

Lad os præsentere...

Vi er meget stolte af vores engagerede og kompetente personalestab, som er med til at gøre Billeshave til noget helt særligt!

...teamet bag Billeshave Efterskole

Forstander

Jens Hauge Henningsen

Jens har hovedansvaret på Billeshave. Han har en tæt, daglig kontakt til elever og lærere og forsøger at sikre, at alle på skolen trives og har det godt.

"Jeg elsker at stå midt i mere end hundrede teenageres dannelsesproces! Jeg prioriterer trivsel blandt elever og lærere meget højt og kan godt lide at have fingeren på pulsen - jeg elsker at deltage i hverdagen og at komme ud i alle fløje for at hilse på. Det er min vigtigste opgave, at alle har det godt!"

Jens er uddannet lærer og har undervist i både folkeskolen og på efterskole. Før lærergerningen har Jens arbejdet 9 år som ingeniør og 5 år som socialpædagog. Den blandede baggrund er en god forudsætning for at navigere i de udfordringer, som livet på en efterskole kan give.

Jens holder meget af mangfoldigheden på Billeshave, af skolens unikke rammer og hele det historiske fundament med fagbevægelsen som omdrejningspunkt. I fritiden slapper han af med at skrue på gamle motorcykler og holder helst ferie med et par alpinski under fødderne.

Jens begyndte på Billeshave Efterskole i 2016.

Viceforstander

Christine Lund Adelhardt

Mit mål er at skabe rammerne om et fantastisk efterskoleår, så vores elever udvikler sig og sendes afsted fra Billeshave med masser af livsmod og glæde!

For at sikre god sammenhængskraft og trivsel hos både elever og skolens personale, knokler Christine på kontoret for at holde overblik og styr på de mange administrative opgaver.

”Jeg nyder også at være ude blandt eleverne og lytte til, hvad der betyder noget for dem og se vores dygtige og engagerede medarbejdere udfolde sig.”

Christine er uddannet lærer i 2010 og har siden undervist på Billeshave og i folkeskolen.
I sin fritid elsker Christine at strikke, vinterbade og sejle rundt i familiens sejlbåd.

Sekretær

Birte Arildsen

Birte holder snor i et hav af administrative opgaver og er den første, du møder på Billeshave.

"Jeg elsker at være blandt de unge mennesker og se dem vokse efter et år på efterskolen. Jeg brænder meget for, at det skal blive et godt år både for vores kære elever og for hele personalegruppen. Jeg elsker mit arbejde. Der er ikke to dage, der er ens!"

Som sekretær på Billeshave tager Birte sig af alt det, som vores forstander ikke laver. Og det er meget. Men Birte er langt fra bare at finde bag skrivebordet. Hun holder af at komme ud blandt eleverne og giver gerne et nap med, når der er arrangementer, udflugter, når der skal løftes i flok og meget andet - og så er Birte altid klar til at lytte, hvis en elev har brug for snak, trøst eller hjælp til stort eller småt.

Når Birte ikke er på Billeshave, dyrker hun fitness og løber. Birte har været på efterskolen i 19 år.

Lærer

Alison Flensborg

Alison er englænder med en stor passion for alt det britiske. Hun underviser i engelsk, Cambridge English og på Young Travellers.

"Jeg har en stor passion for at rejse og for det engelske sprog, og jeg elsker at inspirere elever, så de udvikler deres engelske til et højt niveau. Jeg brænder for at skabe tryghed blandt eleverne, så de tør udfolde sig".

Alison er englænder og underviser på linjen Young Travellers og i engelsk og Cambridge English, hvor hun hjælper elever til at opnå det allerhøjeste niveau. Desuden er Alison studievejleder.

Alison er gift med en dansker og har boet i Danmark siden 2004. Tidligere har hun undervist folkeskoler i både England Danmark, og hun bruger derfor det bedste fra begge skolesystemer.

Alison elsker at bruge tid sammen med sine venner og familie. Hun rejser meget og er glad for at dyrke motion - især spinning.

Lærer

Linda Aamann Antonsen

Linda underviser i dansk, tysk og på adventurelinjen. Hun elsker kombinationen af natur og undervisning.

"Jeg elsker sprog og kultur - og at formidle min passion. Jeg er bidt af en gal cykel, både racercykel og MTB, og det er fantastisk at kunne inddrage min glæde ved at være i naturen i hverdagen på jobbet".

Linda underviser i adventure, dansk og tysk. Hun har læst i Innsbruck i Østrig og underviser på en afslappet måde, så de tyske verber bliver leget ind.

Linda begyndte faktisk sit arbejdsliv som advokatsekretær, og efter lærerseminariet var hun ansat på en privatskole. I sin fritid er Linda bidt af en gal cykel, og hun cykler både på racercykel og MTB.

Lærer

Jeff Mogensen

Jeff underviser på skatelinjen med fokus på at give eleverne en sjov og anderledes undervisning.

"Jeg brænder for at udvikle og gennemføre god, sjov og lærerig undervisning, hvor succesoplevelser – både individuelle og på holdet – er i fokus. Jeg brænder også for at lave anderledes undervisning og at lære af det."

Jeff har skatet hele livet og er naturligvis vores underviser på skatelinjen, hvor du kan høre ham nørde om alt fra skate-historie til teknik og træning. Jeff elsker gøgl, sjov, styrketræning og basketball.

Lærer

Karen Nellemann

Karen underviser i dansk og i dressur på ridelinjen og brænder for at skabe gode relationer - og for alt, der har med heste at gøre.

"Min store passion er ridelinjen - den udgør 50% af min identitet! Og så brænder jeg for relationsarbejdet. Det er det, der gør jobbet som efterskolelærer til noget ganske særligt."

Karen underviser i dressur på ridelinjen og er desuden dansklærer.

Karen har tidligere arbejdet professionelt i en konkurrencestald, og hun har sin egen dressurhest stående på Billeshave. I dansk har Karen især fokus på det analytiske og det, der står mellem linjerne, og så bruger hun gerne lidt alternative indslag i undervisningen. Du skal derfor ikke blive overrasket, hvis danskundervisningen pludselig handler om Shrek eller Frost.

Lærer

Kåre Wiberg

Kåre underviser i dansk, historie, samfundsfag, medborgerskab og styrketræning og har fokus på de gode fællesskaber.

"Jeg brænder for at formidle viden, men også for arbejdet med inklusion og at skabe fællesskab blandt eleverne".

Kåre underviser i dansk, historie, samfundsfag, medborgerskab og styrketræning.

Kåre er uddannet fra Aarhus Universitet. I sin fritid spiller han rugby og dyrker fitness.

Lærer

Sussi Nicolaisen

Sussi er underviser på vores kunstlinje og holder altid døren åben for alle, der nærmer sig kunstlokalet.

"Jeg brænder for ALT, hvad der har med kunst at gøre! Døren står åben for alle i kunstlokalet, når jeg er der – og jeg elsker at skabe hygge og god stemning, alt imens man bruger hænderne og skaber noget. Det er meget spændende for mig at være en del af elevernes udvikling – både personligt og kunstnerisk".

Sussi er underviser på Billeshaves kunstlinje.

Lærer

Stine Esbensen

Stine er altid klar med et godt grin og en dårlig joke. Hun underviser i dansk, engelsk, gastro og i elevrådet.

"Jeg elsker mit arbejde, for det er fyldt med fantastiske forbindelser til unge mennesker. Jeg nyder samværet med unge, og min tilgang tager altid afsæt i anerkendelse, respekt og samarbejde. Jeg er glad for mine fag, og for mig er det faglige og det sociale hinandens forudsætninger. Desuden værdsætter jeg et godt grin og en dårlig joke ;)."

Stine underviser i dansk, engelsk, gastro og i elevrådet.

Stine har tidligere undervist i overbygningen i folkeskolen. I sin fritid dyrker hun motion af al mulig slags og vinterbader ved Middelfart Marina. Stine elsker at lave mad - og at strikke.

Lærer

Rasmus Uhre

Rasmus underviser i matematik ("Det er fed!") og gastro og har en legende tilgang til undervisningen.

"Jeg brænder for at give eleverne en god oplevelse med matematik, selvom de måske oplever udfordringer. Mit slogan er: Matematik – det er FED!”

Rasmus underviser i matematik og på gastrolinjen.

Rasmus møder eleverne, hvor de er i deres liv og giver dem plads til at være sig selv. Han har en legende tilgang til undervisningen og elsker at prøve sig frem og se, hvad der sker.

Lærer

Steven Atkins

Steven brænder for at fremme vækst blandt eleverne. Han er underviser i engelsk, idræt og på Young Travellers.

"Jeg er en passioneret underviser, der er dedikeret til at fremme elevernes vækst – både i klasselokalerne, på ”legepladsen” og i udlandet".

Steven underviser i engelsk, idræt og på linjen Young Travellers.

Steven kommer fra New Zealand og har spillet på det danske rugbylandshold og været professionel rugbyspiller på højeste niveau i både Australien, England og Frankrig.

Steven tager en række værdier fra rugby med videre i livet og i sin undervisning - blandt andet "hårdt arbejde og disciplin".

Lærer

Adam Nielsen

Adam underviser i matematik, fysik og kemi.

Adam underviser i matematik, fysik og kemi. Han elsker at lave forsøg og er meget undersøgende i sin undervisning. Pædagogisk arbejder Adam altid på at skabe gode relationer, så eleverne ved, hvor de har ham.
Lærer

Karina Nielsen

Karina underviser i matematik og ridning og elsker at opleve, hvordan eleverne lige så stille blomstrer på alle områder.

"Et af de største privilegier ved at være efterskolelærer er at se elevernes store udvikling - både socialt, fagligt og i ridefærdigheder."

Karina underviser i matematik og ridning. Hun har især fokus på at hjælpe dem, der har lidt svært ved matematik.

På ridelinjen tager Karina sig af springundervisningen med et særligt fokus på grundridning og springteknik.

Også i Karinas fritid bruger hun timevis sammen med hestene og på hesteryg.

Skate- og valgfagslærer

Joachim Dahlgaard Larsen

Joachim underviser i Skateboard/valgfag og nyder at kunne dele sin passion

“Jeg nyder at kunne dele min passion og viden med de unge skaters. Jeg brænder for at levere unik og fed undervisning, som både er sjovt, spændende og lærerigt for eleverne. Det er vigtigt for mig, at fællesskabet og universet spiller, samtidig med at der er plads til forskellighed.”

Når Joachim ikke underviser på skatelinjen og i valgfag, kan man fange ham i den danske skate- og streetscene, hvor han laver forskellige undervisningsforløb, events og SoMe ting. Udover skating bliver der også brugt tid på musik, action og oplevelser.

Køkkenleder

Marlene Rahn Thomsen

Marlene er leder af køkkenteamet og har mottoet: "Det skal være sjovt at lave mad!"

"Min store passion er at lave sund, nærende mad til og sammen med skolens elever – gerne af de bedste råvarer. Det skal være sjovt at lave mad!"

Marlene elsker mad fra hele verden, og som køkkenleder på Billeshave laver hun mad fra bunden med de bedste råvarer. Marlene elsker at lære skolens elever at deltage i madlavningen.

Ud over gastronomien elsker Marlene yoga og ture i naturen.

Pedel

Lasse Falk

Lasse er pedelmedhjælper med fokus på vores flotte grønne områder.

Lasse er pedelmedhjælper med fokus på vores flotte grønne områder. Han elsker at slå græsset og beskære buskene, og hvis lyset er gået, så sørger Lasse også for udskiftning af pæren.

Lasse har været på Billeshave i 10 år.

Pedel

Michael Veng

Michael har ansvar for skolens udeområde og står for metal- og smedearbejdet på stedet - og kan godt lide at skolen altid ser pæn ud.

"Jeg er drevet af, at der ser pænt ud her på skolen – og at tingene virker!"

Michael er pedelmedhjælper med ansvar for metal- og smedearbejde. Han står for den almindelige vedligeholdelse, og I ser ham ofte på cykel på vej til den næste reparation.
Michael er uddannet maskinist, og så har han tidligere været på døgnbehandlingssted.

Pedel

Lasse Schmidt

Lasse løser alle typer af opgaver på hele skolen, og han holder meget af at værne om de historiske bygninger.

"Jeg brænder for stedets historie, håndværket og for at være med til at passe på de mange år gamle bygninger, som kendetegner skolen."

Lasse har tidligere arbejdet 12 år som efterskolelærer med speciale i kunst, kultur og historie. Og for ham er netop det at bevare historien vigtigt at tænke ind i pedelarbejdet. Lasse løser alle slags opgaver på hele skolen - lige fra vedligehold og reparationer til grønne områder og smedearbejde.

I sin fritid er Lars optaget af eksperimentel arkæologi og kalder sig selv lidt af en "museumsnørd".

Pedel

Lars Christiansen

Lars er pedelleder og forsøger at have det forkromede overblik over reparationer og vedligeholdelse på Billeshave.

" Jeg er drevet af at have gode kollegaer omkring mig - det er det, der får det til at virke!"

Lars er pedelleder og er overordnet ansvarlig for alle reparationer og vedligeholdelse på Billeshave Efterskole.

Han er uddannet lærer, men har i mange år arbejdet som tømrer, jord- og betonarbejder og skovarbejder.

Trivselslærer

Anja Dellgren

Jeg er trivselslærer her på Billeshave Efterskole. Jeg elsker at skabe et trygt og fordomsfrit rum for vores unge, hvor de kan tale om alt det, der fylder – uanset om det er stort eller småt.

Når jeg har fri, finder jeg selv balance og energi gennem yoga, træning og lange ture i skoven – det giver mig overskud og nærvær, som jeg tager med mig ind i arbejdet med de unge.

For mig er det vigtigt, at de føler sig set, hørt og mødt lige præcis dér, hvor de er. Jeg brænder for at styrke de unges trivsel og hjælpe dem til at finde ro, glæde og mod i hverdagen. Jeg blev uddannet lærer i 2005 og psykoterapeut i 2023. Jeg brænder for efterskolelivet, som kan noget helt særligt i forhold til at lære sig selv at kende, på godt og ondt, i et forpligtende fællesskab.

Køkken

Conni Holst

Jeg elsker at lave mad til vores fantastiske efterskoleelever

Conni laver den dejligste mad, og så møder hun os alle med sit fantastiske smil og gode humør.